Undgå industri brand

ELTEAM FYN

En industri brand eller brand i virksomheden kan være noget af det mest ødelæggende, man kan komme ud for. Der kan opstå skyhøje materielskader, men det kan også udgøre en enorm fare for medarbejderne, og det er derfor nødvendigt at sikre bygningerne mod denne risiko.

Vi har mange års erfaring indenfor brandsikring, og derfor har vi i dette indlæg samlet nogle af de tips og anbefalinger, vi har, som kan hjælpe jer med at sikre jeres virksomhed bedst muligt.

Opsæt en brandplan

En effektiv brandplan er det absolut vigtigste sted at starte. Den vil typisk involvere:

  • En oversigt over virksomhedens bygninger, med et overblik over mulige flugtveje og andre udgange.
  • En plan for beredskabsstyrelsernes adgang til virksomhedens bygninger.
  • Opsætninger af eventuelle ABA- og ABDL-systemer, såvel som en oversigt over eventuelt brandslukningsudstyr, som er tilgængeligt ifm. brand.
  • En plan over eventuelle områder, hvor brandfarlige elementer opbevares.

Brandplanen er vigtig for at sikre virksomheden, hvis der skulle opstå en industri brand. Den hjælper med at sikre, at der er styr på, hvordan man opnår den bedste evakuering, men også faciliterer den bedst mulige tilgang for beredskabsstyrelsen.

Vores erfaring indenfor brandsikring gør, at vi kan hjælpe jer med at opsætte effektive brandplaner, som sikrer jeres virksomhed, hvis uheldet skulle være ude. Vi kan give jer rådgivning og vejledning i forbindelse med nybyg eller renovation, så I kan få jeres bygninger planlagt på den bedste måde – men vi kan naturligvis også hjælpe jer med eksisterende bygninger, så I kan få den optimale sikkerhed.

Læs mere om vores brandsikring her.

Brandplanen kan være et krav

I mange tilfælde kan der være et krav om, at virksomheden har en godkendt brandplan. Der kan være et krav om en såkaldt DKV-plan (Drift-, Kontrol- og Vedligeholdelsesplan), som blandt andet involverer en brandplan. Dette vil typisk være gældende for institutioner, hoteller, forsamlingshuse og andre større bygninger.

Har du spørgsmål?

Hold virksomhedens systemer ved lige

En hyppig årsag til industri brand, eller i andre virksomheder, kan typisk være, at der ikke er tilstrækkeligt vedligehold af f.eks. de elektriske kredsløb. Slidte kabler eller lignende problemer kan nemlig lede til en kortslutning, som hurtigt kan udvikle sig til en brand.

Det er derfor vigtigt, at I jævnligt foretager et grundigt tjek af jeres systemer, og at I holder det ordentligt ved lige. Herunder anbefaler vi, at I blandt andet får foretaget termografering af jeres udstyr, hvilket også er et krav, man begynder at se fra mange forsikringsfirmaers side.

Vi kan håndtere alle aspekter af jeres vedligehold, lige fra regelmæssige tjek af jeres udstyr til reparation og opdatering af eventuelle kritiske systemer. Vi har derudover også udstyret og erfaringen med termografering, som kan hjælpe med at opdage problemerne inden de udvikler sig.

Du kan læse mere om termografering her.

Få de rette systemer

For at få den bedste brandsikring, er der nogle systemer, som kan være vigtige at have. Nogle af de systemer, som anses for at være mest effektive, og som vi også anbefaler, er ABA- og ABDL-anlæg. Disse giver jeres virksomhed en enorm fordel, når det kommer til brandsikring og den generelle sikkerhed i bygningen.

  • ABA-anlæg består af et overordnet system, som håndterer brandsikringen af bygningen. Det kan inkludere alt fra alarmanlæg til automatisk styring af sikkerhedssystemerne, hvis en brand skulle bryde ud. Du kan læse mere om ABA-anlæg her.
  • ABDL-anlæg er et særligt dør-system, som giver sikre branddøre, som gør det let for medarbejdere og kunder at evakuere, mens de på samme tid også gør det muligt at begrænse omfanget af branden. Du kan læse mere om ABDL-anlæg her.

Disse systemer kan være med til at gøre forskellen, hvis der skulle ske en ulykke på arbejdspladsen, og de sikrer de bedst mulige forhold i forbindelse med evakuering af personale og kunder i virksomhedens bygninger, mens de også begrænser omfanget af brandens skader.

Hvad kan vi gøre for dig?