At vedligeholde virksomheden eller hjemmets elsystemer kan være afgørende for, at alting virker, som det skal. På den måde kan man forebygge eller undgå eventuelle problemer senere, og man kan potentielt afværge ulykker.
Men hvordan skal man som virksomhed eller privatperson sikre, at disse systemer bliver vedligeholdt, og hvad gør man, hvis man opdager eventuelle problemer?
Læs med herunder.
Sådan vedligeholdes el systemer
At vedligeholde el systemer handler om at sikre, at systemet altid fungerer bedst muligt; derfor er det vigtigt, at man foretager jævnlige tjek af systemerne, men også at man er opmærksom på eventuelle fejl eller lignende – og selvfølgelig, at disse bliver fikset, så snart de opdages.
Mange af problemerne vil typisk opstå i det centrale system, f.eks. ved eltavlen, og derfor er det et af de steder, man jævnligt skal tjekke – men det kan også opstå andre steder.
Jævnlige vedligeholdelsestjek
Det er altid en god ide at foretage jævnlige tjek på virksomhedens elektriske systemer. Det kan f.eks. gøres ved at man har en form for drift og vedligeholdelses skabelon til el, som man tjekker igennem; f.eks. ved at måle særlige steder på elnettet eller ved at tjekke om udstyr stadig kører optimalt.
Det er dog ikke alt, som er helt så ligetil at tjekke, hvis man ikke er helt inde i systemerne. Derfor kan det være en god ide, hvis man får professionelle elektrikere til at tjekke tingene også, så der kan blive opdaget eventuelle fejl, som måske ikke er helt så åbenlyse.
Termografering er også et område, hvor man let kan opdage potentielle risici i systemerne, og mange forsikringsfirmaer er faktisk begyndt at kræve årlige termograferinger for at sikre virksomhederne.
Du kan læse mere om termografering her, og du kan altid kontakte os, hvis du har brug for termografering.
Vær opmærksom på eventuelle fejlsignaler
Der kan være mange situationer, hvor man opdager problemer eller fejl i driften, som kan have med de elektriske systemer at gøre.
Arbejder man f.eks. med maskineri eller produktion, så vil man kunne opdage udfald, eller endda nedbrud, men også andre former for forstyrrelser i driften. Det kan naturligvis i mange tilfælde skylde det egentlige udstyr, men det kan også have med de elektriske systemer at gøre, hvor det blandt andet kan skyldes:
- Fejl i forbindelserne
- Problemer med udstyr, såsom kabling der er i stykker
- Overdrevet belastning af eltavlen
- Slitage i systemerne
Disse kan være svære at identificere helt præcist, hvis man ikke har udstyret til det. Derfor er det en god ide at kontakte en autoriseret elektriker, når I har vurderet, at det ikke er jeres maskineri, som er skyld i problemerne. For disse el problemer kan i høj grad påvirke jeres daglige drift, men de kan også lede til større problemer på længere sigt, hvis der ikke gøres noget.
Vi anbefaler derfor, at I altid er opmærksomme på eventuelle fejl, som kan skyldes de elektriske systemer.
Hvad gør man, når man opdager problemer?
Hvis I opdager problemer med jeres systemer, så handler det netop om at få dem løst. Mange problemer kan virke små og ubetydelige, og det kan hurtigt blive nogle af de der ”måske går det over af sig selv”-situationer.
Men mange af disse problemer kan typisk udvikle sig, og det kan blive ret omfattende; det kan lede til større nedbrud, kortslutninger og skader på jeres udstyr, eller i værste tilfælde kan det også lede til brand i jeres bygninger.
Derfor er det vigtigt, at problemerne løses tidligt og effektivt.
Oplever I derfor problemer, så er vi altid klar til at tage ud og undersøge jeres systemer. Vi har nemlig mange års erfaring indenfor alle slags elsystemer, og derfor tilbyder vi elektriker service i enhver af disse situationer – uanset om det er for at fikse problemer eller blot for at undersøge hvilke problemer, der er tale om.