Hvordan får man en ladestander til firmabilen?

ELTEAM FYN

Hvis man har en elbil som firmabil, så er det naturligvis en fordel at have en ladestander til firmabilen også. Det kan være en ladestander, som er monteret på virksomhedens parkeringsområder, men det kan i nogle tilfælde også være en fordel at have en ladestander monteret hjemme ved den enkelte medarbejder, hvis de kører meget ud, og ikke er så meget på virksomhedens lokation.

Men hvordan får man opsat en ladestander til firmabilen, og er der noget, man skal være særligt opmærksom på? Det ser vi på herunder.

Hvordan får man en ladestander til firmabilen?

Som udgangspunkt handler det om at finde en virksomhed, som sælger eller udlejer ladestandere, som man derefter kontakter. Det kan netop foregå gennem både salg og udlejning, og derfor har I som virksomhed muligheden for at vælge den løsning, som fungerer bedst for jer.

Priserne vil naturligvis variere blandt de forskellige udbydere, og der kan tit være mange forskellige ting inkluderet i de aftaler, man når frem til – hvor nogle måske tilbyder ekstra fordele, som jævnlig service og vedligehold af udstyret, garanti, osv.

Har du spørgsmål?

Opsætning af ladeboks til firmabil

Når I har valgt en løsning, så skal udstyret naturligvis monteres og installeres. Det er noget, som skal udføres af en autoriseret installatør, da det netop er udstyr, som kan udgøre en stor risiko, hvis det ikke installeres korrekt.

Vi har valgt at specialisere os særligt indenfor dette punkt, så vi kan tilbyde installering af ladestandere til både private og virksomheder, hvor det hele bliver sat sikkert op.

Hvordan får man en ladestander til firmabilen 2

Ladestander hos medarbejderen

Det er også muligt at opsætte ladestandere hjemme hos den enkelte medarbejder, hvis de f.eks. har en firmabil på el, som de gerne vil have muligheden for at oplade derhjemme. Det kan være en fordel, hvis der er tale om kørende sælgere, eller andre som kører meget ud i deres almindelige arbejdsdag.

Dette vil overordnet set fungere på samme måde som ved opsætning på virksomhedens arealer, men der kan naturligvis være nogle forskelle ved de specifikke udbydere.

Skal man være opmærksom på noget særligt, når man skal anskaffe ladestandere til firmabiler?

Det handler naturligvis om at vælge en løsning, som giver mening for jeres virksomhed – og det er jo ikke sikkert, at den bedste løsning for andre også er den bedste løsning for jer.

Derudover er det vigtigt, at I er opmærksomme på, at der er særlige regler som gælder, når ladestanderne skal bruges til medarbejdere eller kunders private biler.

De generelle regler for gratis opladning på arbejdspladsen gælder som udgangspunkt nemlig kun for firmabiler – og hvis ladestanderne til firmabiler i stedet bruges til private biler, så kan der opstå problemer ift. beskatningen. Det skriver vi nærmere om her.

Hvad kan vi gøre for dig?