Hvad er termografering?

ELTEAM FYN

Termografering er en form for måling, hvor man ved hjælp af særligt udstyr kan måle temperaturen. Det særlige ved termograferingen er, at målingerne bliver foretaget ved hjælp af infrarøde stråler, som vises på en skærm, hvilket gør det muligt at vise varme og kulde meget præcist, så man faktisk kan se hvis små områder er varmere eller koldere end det omkringliggende.

I praksis betyder det, at man kan bruge termografisk udstyr til at finde frem til temperaturforskelle, som kan indikere alt fra revner, hvor kold luft trænger ind, til komponenter som overopheder.

Hvad er termografering i forbindelse med el?

Når vi arbejder indenfor etablering og vedligehold af el, så er termografering en vigtig del af vores arbejdsproces. Ved hjælp af vores termograferingsudstyr kan vi nemlig finde frem til problemerne allerede inden de når at opstå.

Vi kan nemlig se varmeudsving direkte på alt fra eltavler til kabler, og her kan irregulære varmeudsving være en advarselsindikator, som kan være med til at afværge en ulykke. Det kan vidne om, at systemerne er ved at brænde sammen, at der er strøm der bliver sendt forkert, eller at noget udstyr på den ene eller anden måde er defekt.

Undgå fremtidige problemer med termografering

Ved at kunne se disse problemer på forhånd, så kan man netop undgå problemerne. Det har naturligvis forskellige betydninger, afhængigt af hvilket område, der er tale om.

  • En eltavle, som er defekt kan i værste tilfælde lede til en større elektrisk brand, og derfor er det særligt et af de områder, vi bruger termografering mest. Læs evt. mere om termografering af eltavler her.
  • Ved udstyr kan en termografering forhindre, at komponenter brænder sammen, hvilket kan lede til driftstop eller lignende.

Det kan derfor være vigtigt at udføre en termografering, når vi udfører vedligehold af udstyr, så vi netop kan undgå brandfarerne inden de opstår.

Har du spørgsmål?

Termografering til fejlfinding

Indenfor el bruger man i høj grad også termografering til at fejlfinde i forbindelse med opståede problemer. Her kan man spare meget tid ved at foretage en termografisk måling, da den erfarne elektriker hurtigt kan opdage, hvis der er noget, der ikke agerer korrekt; det kunne f.eks. være:

  • Kabler, som afgiver alt for meget varme;
  • Komponenter, som enten afgiver for meget eller ingen varme;
  • Varmeudstyr, som ikke afgiver varme, og derfor ikke virker;

Situationer som disse kan være med til hurtigt at give en indikator for, hvor en eventuel fejl kan være. Elektriske komponenter, som f.eks. ikke afgiver varme kan være en indikation for, at de ikke er aktive, eller at de ikke får strøm ledt til sig. Dette kan give et praj om, at der er en fejl i kredsløbet, og man kan derfor begynde at udbedre denne fejl med det samme.

Ligeledes kan en overdreven varme ved kabler eller komponenter indikere, at der er en fejl i kredsløbet, som gør, at der ledes for høj en spænding gennem, og det kan ofte lede til, at noget brænder sammen.

Vi bruger derfor det termografiske udstyr, fordi det i mange tilfælde kan hjælpe os med at finde fejlen hurtigt, så vi kan få løst problemet med det samme – og det er jo en fordel for alle.

Hvad er termografering 2

Hvornår skal man bestille termografering?

I bør bestille termografering af jeres systemer, hvis I har en mistanke om, at der kan være noget i vejen. I dette tilfælde kan det dog være en bedre ide at bestille et servicetjek af systemet som helhed, da problemet kan skyldes andre årsager, som måske ikke kan opdages ved termografering.

Som udgangspunkt inddrager vi termografering i vores fejlfinding af systemer, hvis vi mener, at det er relevant.

Vi anbefaler, at der bliver udført termografering i forbindelse med opsætning af nye systemer og vedligehold af eksisterende systemer. Får I derfor denne slags arbejde udført, så er det en god ide at sikre sig, at der netop udføres disse processer for en sikkerheds skyld.

Forsikringen kan kræve termografiske undersøgelser

Vi oplever, at mange forsikringsfirmaer er begyndt at bede virksomheder om at få foretaget en termografering årligt, for at sikre, at udstyret lever op til kravene. Dette skyldes netop, at mange problemer, som kan opstå, ville kunne være opdaget på forhånd gennem denne termografering, og derfor kan mange sager afværges ved et årligt tjek.

Vi forstår naturligvis godt, at det kan være som et irriterende krav fra forsikringsfirmaets side, men vi forstår også den effekt, en årlig termografering kan have, og der er ingen tvivl om, dette årlige tjek kan gøre en forskel i mange situationer – og det kan være det, der sørger for, at der ikke opstår en elektrisk brand i virksomheden.

Få det gjort professionelt.

Det er muligt at anskaffe sig termografisk udstyr og foretage målingerne selv – men vi inddrager netop vores erfaring og ekspertise, når vi udfører disse opgaver. Vi ved derfor, hvad vi skal kigge efter, og hvilke advarselstegn man skal være ekstra opmærksom på. Det er disse ting som gør, at vi ikke anbefaler, at du selv foretager termograferingen.

Har du brug for en termografering af virksomhedens eller hjemmets elektriske kredsløb, så kontakt os allerede i dag – eller læs mere om termografering under vores services.

Hvad kan vi gøre for dig?