ABDL-anlæg, eller systemer, er i stigende grad et af de systemer, som indgår, når man skal have brandsikringen helt i top. De hjælper med at sørge for begrænsningen af både brand og røg, ligesom det også hjælper med at sikre, at evakuering kan foregå på en sikker og effektiv måde.
Men det er alligevel ikke et system, som de fleste kender til, selvom det bruges mange steder. Vi ser derfor lidt nærmere på hvad det rent faktisk er, og hvorfor det er så vigtigt at installere i moderne bygninger.
Hvad er ABDL-anlæg i det hele taget?
ABDL står for Automatisk Branddørslukning, og det er et system designet til at styre branddørene i en bygning i forbindelse med brand. Noget af det helt særlige ved disse systemer er, at de faktisk kan holdes åbne i den daglige brug – og kan være praktisk, hvis der skulle være behov for at gå gennem dem.
Noget af de vigtige ved almindelige branddøre er jo netop, at de generelt aldrig må være åbne – og det er faktisk et lovkrav.
Hvorfor skal branddøren være lukket?
Branddøre skal holdes lukket, da de er med til at begrænse en eventuel brands udvikling, da der ikke kommer ekstra ilt gennem dem. Derudover begrænser de også spredningen af røg til andre dele af bygningen.
Selvom der ikke er brand til dagligt, så er det generelt gældende for mange bygninger, at branddøren aldrig må være åben, og det er et lovpligtigt sikkerhedskrav.
Skulle der opstå en brand, så kan en åben branddør nemlig være et enormt problem, som kan være med til at forværre situationen markant, og det kan være farligt for medarbejdere i virksomheden, og det kan også lede til omfattende materialer skader, hvis branden spreder sig for meget.
Hvorfor må ABDL-døre være åbne?
Det særlige ved ABDL-anlægget er netop, at det kører på et automatisk system, hvor det typisk er sat i forbindelse med det praktiske ABA-anlæg. Disse er designet til at sætte nogle processer i gang, når der registreres ild eller røg, og en af disse er at lukke alle ABDL-døre, så branden kan blive begrænset.
Når ABDL-dørene lukkes, så vil de naturligvis fungere som normale branddøre, og de kan derfor åbnes med en hånd uden problemer. Det handler blot om, at de under branden kun skal være åbne, når nogen aktivt er på vej ud, så ilttilførslen begrænses.
Har du spørgsmål?
Praktisk løsning for mange virksomheder
Det automatiske design gør ABDL-anlæg meget praktisk for mange virksomheder. Det betyder nemlig, at man kan have branddøre installeret både ud af bygningen, men også mellem forskellige afdelinger i bygningen. Disse giver nogle store fordele:
- Det bliver let at færdes, da dørene kan være åbne i løbet af arbejdsdagen;
- Dørene kan holdes åbne til dagligt, hvilket kan være med til at få luftet ud, og det giver en bedre luftkvalitet i bygningerne;
- Dørene kan automatisk lukke, hvilket begrænser brandens spredning;
- Det kan hjælpe med at holde røgen begrænset til specifikke rum, hvilket giver mere sikkerhed og lettere evakuering;
- Dørene gør det let at evakuere medarbejderne, hvis der skulle opstå brand eller andre lignende katastrofer.
ABDL-anlægget er derfor et af de sikreste og mest praktiske systemer, I kan installere i virksomheden, da de både har enorme fordele i den almindelige dagligdag, men også giver ekstra sikkerhed for jeres medarbejdere og faciliteter, hvis der skulle opstå brand i bygningen.
Hvad er ABA-anlæg, og hvorfor er de vigtige for ABDL?
ABA-anlæg, eller Automatisk Brandalarmeringsanlæg, er en særlig type system, som er beregnet til at reagere, når der opstår en brand. Herefter sætter det et væld af sikkerhedsprocesser i gang, som blandt andet kan styre ABDL-dørene og lukke dem af, for at begrænse ilden.
ABA-anlæg er en af de mest sikre løsninger for virksomheder, og vi anbefaler til enhver tid, at I vælger at benytte disse. I kan læse mere om ABA-anlæg her.
Er der nogle særlige ABDL-anlæg regler, man skal være opmærksom på?
Som virksomhed er det naturligvis vigtigt, at I har styr på reglerne i forbindelse med sikkerheden.
Som udgangspunkt er den primære regel, at der faktisk kan være et krav for opsætning af ABA- eller ABDL-anlæg, som typisk vil fremgå af jeres bygningstilladelse.
Derudover er det naturligvis et krav, at anlægget lever op til forventningerne, og at det altid virker, som det skal; skulle systemet ikke være funktionelt, så kan det nemlig være farligt at have dørene åbne til dagligt, da de ikke automatisk vil lukke i – og det kan lede til, at en brand spredes meget hurtigere end ellers.
Det er derfor vigtigt, at I sørger for at vedligeholde jeres ABDL-systemer, og andre lignende systemer såsom ABA-anlæg. Det handler om at holde medarbejderne sikre og at begrænse eventuelle skader i forbindelse med brand.
I kan læse mere om vores brandsikring her.