Fordele ved ladestander på arbejdspladsen

ELTEAM FYN

Elbiler har set stigende popularitet gennem de sidste mange år, og det er i mange tilfælde blevet et foretrukkent valg for mange mennesker – og mange virksomheder er også begyndt at bruge dem som firmabiler.

Men de skal jo lades op, ligesom almindelige biler skal tankes, og hvor skal det reelt set foregå?

For mange er det naturligt, at dette foregår på arbejdspladsen, når der er tale om firmabiler, og derfor kan det være en god ide at overveje ladestandere til virksomhedens parkeringsområder. Vi ser derfor nærmere på, hvad I som virksomhed kan få ud af dette herunder.

Du kan læse mere om installation af ladestandere her.

Hvilke fordele giver en ladestander på arbejdspladsen?

Det hjælper medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere med at få muligheden for at kunne oplade, når de er på arbejde. Det er en stor fordel, hvis I som virksomhed har elektriske firmabiler, fordi det giver de bedste muligheder for opladning.

Derudover kan det også være en hjælp til medarbejdere eller kunder, som kører elbil i det private, som de så kan lade på virksomhedens realer.

Ladestandere til firmabiler

Har I elektriske firmabiler i virksomheden, så vil det være helt naturligt, at I også har ladestandere på virksomhedens parkeringsområder. Medarbejderne skal jo netop have muligheden for at lade deres arbejdsbiler, og det er i mange tilfælde den bedste måde at gøre det på.

En ladestander på arbejdspladsen giver naturligvis også nogle fordele for jeres virksomhed, som man ikke bør ignorere:

  • I bliver bedre stillet til fremtiden. Udviklingen bevæger sig mod elektriske biler, og derfor kan det være en god ide allerede at være med på bølgen fra start.
  • I opbygger en grønnere profil. Ved at bidrage til den mere miljøvenlige omstilling kan I gøre mere for miljøet, og det vil også vise, at I er en virksomhed, som er miljøansvarlig.
  • I kan spare penge i længden. I forhold til at have firmabiler, som kører på benzin, så kan der være mange penge at spare på el – specielt hvis jeres firmabiler bliver brugt meget.

Ladestandere i det private

Er der tale om medarbejdere, som generelt kører meget ud fra deres private bopæl, og ikke frekventerer arbejdspladsens område, så er det ikke i samme grad en nødvendighed – men det kan alligevel stadig være en fordel med et mindre antal ladestandere, fordi det giver dem muligheden for alligevel at lade, når de er på lokationen.

Ved medarbejdere som har deres firmabil parkeret i det private kan det i stedet være en fordel med ladestandere hjemme ved dem selv, som du kan læse mere om her.

Fordele ved ladestander på arbejdspladsen 2

Ladestandere på arbejdspladsen til kunder

Det kan også være en fordel at have ladestandere, hvis I ofte har kunder på besøg. Ikke alene giver det et moderne indtryk, men det giver også kunderne muligheden for at lade deres biler op. Det er både en hjælp i almindelighed, men det sender også et positivt signal, som kan være med til at give et meget bedre indtryk af jeres virksomhed.

Er der særlige regler for at have ladestandere på arbejdspladsen?

Ja, det er der – og det er faktisk vigtigt, at I sætter jer ind i dem.

Som udgangspunkt gælder det, at man sagtens kan have ladestandere på arbejdspladsen til fri benyttelse, hvis der er tale om elektriske firmabiler. Der er i disse tilfælde nemlig ikke nogen særlige regler, som gør sig gældende, og I kan derfor med fordel vælge denne type løsning.

Derimod er der nogle særlige regler, som gælder, hvis der er tale om medarbejdernes private elbiler, som bliver ladet op på arbejdspladsen. Det kan stadig være en stor fordel for jer at vælge dette, men det er vigtigt at sætte sig ind i regler for at undgå, at der lige pludselig bliver pålagt en ekstra udgift til jer eller medarbejderen.

Læs mere om disse regler her.