Hvis du kaster dig ud i gør-det-selv arbejde, så har du nok spurgt dig selv: “Hvad må man selv lave, når det kommer til el-opgaver?”
Der er mange forskellige opgaver i hjemmet, som man godt selv kan udføre. Uanset om man er en erfaren gør-det-selv person, eller om man blot prøver at kaste sig ud i noget nyt, så kan det være fristende selv at løse problemerne.
Og selvom der er mange af tingene, man netop selv kan klare, så er der alligevel nogle opgaver, man skal holde sig fra.
Det kan ofte være fordi de er omfattende, eller fordi det er en kritisk del af husets opbygning – men med el kan det ganske enkelt også være for farligt at udføre selv.
En gør-det-selv elinstallation kan nemlig udgøre en stor fare; en forkert forbindelse kan lede til en kortslutning og en brand – og selve arbejdet kan faktisk også udgøre en stor fare for den, som udfører den, hvis ikke det gøres korrekt.
Derfor er der ret strikse regler for, hvad man som uautoriseret må udføre i hjemmet. Og dem ser vi på her.
De simple opgaver: Må man selv trække el-kabler?
De mange opgaver i hjemmet varierer meget bredt, og derfor kan man hurtigt være i tvivl om, hvad man må. Det handler jo om, at opgaverne skal være forholdsvis sikre, og det der skal være mindst mulig risiko involveret.
Mange bruger en huskeregel der siger, at alt som foregår udenfor væggene er tilladt – altså alt hvor du tilslutter noget til en eksisterende installation. Og det er en regel, man ofte kan bruge, men det er en god ide at være lidt mere sikker, inden man kaster sig ud i projekterne.
Nogle af de helt normale opgaver, som du gerne må udføre er f.eks.:
- At trække ledninger fra en eksisterende installation;
- Af skifte afbrydere i eksisterende installationer;
- At tilslutte køleskabe og lignende til eksisterende installationer;
- At montere lamper i udtag, som allerede er eksisteret;
Fælles for disse er en ret central ting – nemlig at det alt sammen involverer eksisterende installationer. Det betyder, at du ikke kaster dig ud at etablere nye installationer, og derfor undgår man de fleste risici.
Selvom det involverer egentligt ledningsarbejde, så vil det alligevel være opgaver, som den almindelige gør-det-selv person, selv med meget lidt erfaring, sagtens kan klare.
Installation af større enheder
Der er naturligvis også større hvidevarer i hjemmet, som skal monteres. Disse monteres typisk i en installation – men de adskiller sig lidt fra andre opgaver.
De større hvidevarer kræver nemlig lidt mere sikkerhed, så der ikke opstår problemer. Selvom de installeres på et eksisterende udtag, så er det altafgørende, at der er en stikprop til stede. Er der en stikprop, så må du nemlig selv ordne monteringen uanset om du er autoriseret eller ej – men er den der ikke, så er det vigtigt, at du kontakter en autoriseret elektriker eller installatør.

Er der en stikprop i installationen, så må du blandt andet installere:
- Opvaskemaskiner
- Ovn og komfur
- Ventilatorenheder
- Vaskemaskiner og tørretumblere
En stikprop med jord har til opgave at skabe en sikker og stabil forbindelse i strømudtaget, så du ikke får pludselige udsving med en installation. Det er derfor vigtigt, at den rette stikprop er installeret, så du kan undgå eventuelle problemer i fremtiden.
Jordben til stikprop er netop en vigtig del for at sikre jordforbindelsen, så du kan minimere risikoen for elektrisk stød. Det er som sagt ekstra vigtigt med større hvidevarer, som netop er kraftigere, og derfor udgør en større fare.
Hvad må man ikke udføre?
Vi har ovenfor gennemgået nogle af de opgaver, folk typisk er i tvivl om, men man gerne må udføre selv.
Som vi også kommer ind på, så handler det generelt om, at man ikke selv må foretage arbejde med installationerne, såsom at foretage nye installationer, og andet af det mere dybdegående arbejde.
Det skyldes både, at det kan udgøre en fare i selve installeringen, men også fremadrettet. Selvom det virker til, at noget er installeret korrekt, fordi der ikke går noget galt undervejs, så kan det sagtens være et problem, som først viser sig senere.
I det tilfælde kan problemet også opstår efter andre overtager boligen, og det kan derfor udgøre en øget risiko, hvis de ikke kender til omstændighederne ved en installation. Derfor er det vigtigt, at alt elektrisk arbejde udføres efter reglerne – og at det udføres af en person med autorisation, hvis det er nødvendigt.
Vådrumsinstallationer
Installationer i vådrum, såsom badeværelser, udgør en lidt anden risiko, fordi der er mere fugt på spil i disse rum – og det kan påvirke dit el-kredsløb.
Der er derfor særlige regler for, hvordan installationer og lignende skal laves, og det skal sikres, at der er en høj tæthed, så der ikke kan opstå problemer med strømmen.
Selvom du stadig godt må udføre mange af opgaverne, så er det typisk ikke noget, man anbefaler, medmindre du har en god mængde erfaring indenfor området. Er du helt ny indenfor elektrisk gør-det-selv, så vil vi særligt anbefale, at du kontakter en ekspert.
Er du i tvivl?
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du må udføre en specifik opgave eller ej, så kan det være en god ide at undersøge tingene lidt nærmere. På Sikkerhedssyrelsens hjemmeside finder du mange af retningslinjerne – men det kan også være en god ide at forhøre dig med en elektriker, som ofte kan vejlede dig mere specifikt om den enkelte opgave.
Kontakt os i dag for at få opgaven klaret
Ønsker du at få en installation, som 100% lever op til alle krav, så kan du til enhver tid kontakte os her hos El Team Fyn. Vi har naturligvis alle nødvendige autorisationer, og vi har mange års erfaring med at løse alle slags el-opgaver, både i hjemmet og i virksomheder.
På den måde slipper du for at stå med usikkerhed, og du ved at det hele kommer til at spille.
Vi dækker hele Fyn og Københavnsområdet, og vi står altid klar med en elektriker eller installatør, som har det nødvendige kendskab og udstyr til at løse opgaven – og vi forlader dig ikke, før det hele virker.
Du kan læse mere om vores forskellige el-services her, og du kan altid kontakte os for at høre mere om, hvordan vi kan løse problemerne for dig.