Et strømsvigt kan ramme alt fra virksomheder til private, og det kan være et stort irritationsmoment for enhver. Men I nogle tilfælde kan det være et mere omfattende problem, og det kan være noget, der faktisk leder til store tab, hvis man ikke har en batteribackup.
For virksomheder kan en længere strømafbrydelse lede til større økonomiske tab, enten i forbindelse med tabt produktion eller bare en manglende evne til at udføre arbejdet. Men nogle steder kan det være endnu mere kritisk – og her er man typisk nødt til at finde løsninger, som beskytter mod dette.
Og det kunne meget vel være et batteribackup, såsom et sæt batterier, som holder vitalt udstyr kørende.
Hvornår er der brug for batterisystemer?
Selvom strømsvigt kan være forstyrrende for mange forskellige typer virksomheder, så er der nogle steder, hvor det rammer ekstra hårdt, og hvor man ikke kan tåle længere strømsvigt.
Derfor er man nødt til at have et backupsystem til disse situationer. Man kan naturligvis godt benytte sig af nødstrømsgeneratorer, men et system med batterier, som kun holder specifikke ting kørende, kan I nogle tilfælde være mere praktiske og mere sikre.
Steder hvor batteribackup er relevant kan f.eks. være:
- I forbindelse med vigtige frysere og kølere
- Systemer til temperatursikring af farligt materiale
- I forbindelse med serverudstyr, som skal holdes aktivt
- I forbindelse med sikkerhedsudstyr
- Styring af systemer til evakuering eller lignende
- Potentielt ved steder, hvor arbejdet ikke kan afbrydes, såsom operationsstuer
De fleste af disse steder involverer situationer, hvor en strømafbrydelse kan medføre en fare, potentiel for mennesker eller lignende. Det kan også være situationer, hvor et længere nedbrud vil ødelægge produkter eller nødvendige materialer, såsom ved f.eks. medicinproduktion, hvor ting skal holdes ved en specifik temperatur.
I disse situationer er man netop nødt til at have et system som batteribackup, som kan holde sig kørende, selv hvis der opstår strømsvigt – og de skal oftest køre helt isoleret i disse situationer, så der ikke bruges unødvendigt strøm på andet.
Nødstrømsudstyr og batteribackup
Hvis I har udstyr som dette, som kræver konstant adgang til strøm, så kan det netop være en god ide at gøre det på en batteri backup, mens I bruger en nødstrømsgenerator til andre systemer. På den måde sikrer I, at de vitale systemer holdes ved lige, mens generatoren kan supplere strøm til evakueringsudstyr, belysning og lignende.
På den måde sikrer man bedst muligt sit personale, gæster, kunder osv., mens man også sikrer det udstyr eller de situationer, som absolut skal holdes kørende.
At bruge backupbatterier til hele systemet vil ikke altid være en praktisk løsning. Batterier har jo netop en begrænset kapacitet, og selvom det måske kan holde ét system kørende i adskillige timer indtil strømmen vender tilbage, så kan det meget hurtigt blive drænet, hvis det f.eks. skal holde en helt evakueringsprocedure i gang.
Derfor anbefaler vi nødstrømsløsninger som generatorer til den almindelige drift og nødsituationer, og batterier udelukkende til de ting, hvor der ikke må opstå svingninger, forsinkelser eller problemer.