Kan man have gratis ladestandere til medarbejderne?

ELTEAM FYN

Med den stigende tendens til at folk vælger elbiler, kan det for virksomheden være en god ide, eller endda en nødvendighed, at tilbyde muligheder for opladninger til både virksomhedens medarbejdere, virksomhedens egne elbiler og eventuelle kunder.

For kunderne vil det være et godt signal for virksomheden at sende, ligesom det også vil være en god service. Og for medarbejderne er det jo en praktisk fordel, at de kan lade bilen op på arbejdspladsen – specielt hvis der er tale om en arbejdsbil, eller hvis de har en længere køretur til eller fra arbejdet.

Men hvordan fungerer reglerne for opladninger på arbejdspladsen? Det har vi undersøgt for dig!

Kan man som virksomhed tilbyde gratis ladestander til medarbejdere?

Det er faktisk ikke så ligetil, som man kunne håbe; for det kan sagtens lade sig gøre, men der er nogle ting, man skal være opmærksom på.

Er der tale om en firmabil, så er der som udgangspunkt intet problem at finde. Det er nemlig ganske naturligt, at virksomhedens biler kan oplades direkte på arbejdspladsen – og at det derigennem også er virksomheden, som betaler for dette.

Den problematiske situation opstår derimod, når der er tale om en privat el- eller hybridbil, som bliver ladet op på arbejdspladsen. Her bliver det nemlig talt som et personalegode, og det betyder i praksis:

  • Det regnes som tilsvarende til gaver fra virksomheden, såsom f.eks. julegaver og lignende.
  • Den falder under samme bagatelgrænse, som disse, hvilket i 2023 var på 1.300 kroner.

Hvis medarbejderens samlede strømforbrug og andre personalegoder er under bagatelgrænsen, så vil det betyde, at der ikke skal foretages noget særligt i forhold til registrering eller afregning med Skat. Overskrides grænsen derimod, så vil medarbejderen skulle beskattes af privatforbruget.

Det betyder, at virksomheden og medarbejderen reelt set er nødt til at kontrollere, hvor meget der reelt set bliver ladet på medarbejderens private elbil, og at det enten holdes under bagatelgrænsen, eller at der bliver indberettet og betalt den rette mængde skat deraf.

Har du spørgsmål?

Hvilke regler gælder ved en ladestander i hjemmet?

Her gælder faktisk overvejende de samme regler, som hvis den var monteret på arbejdspladsen. Det vil derfor sige, at følgende er gældende:

  • Det er muligt at få installeret en ladestander derhjemme, som bliver betalt gennem virksomheden (både installation og brugen deraf), så længe der er tale om opladningen af en firmabil.
  • Hvis ladestanderen bruges til en privatbil, så vil der gælde samme regler i forbindelse med bagatelgrænsen, som er nævnt ovenfor.
  • Bruges ladestanderen både til en firmabil og en privatbil, så kan det være en god ide at holde styr på, hvor meget der lades på firmabilen, da dette jo reelt set kan blive betalt gennem virksomheden – mens den øvrige brug ikke vil regnes herunder.

Selvom det kan virke lidt uoverskueligt, så kan det helt klart være en fordel at installere en ladestander derhjemme, hvis man kører i elbil til dagligt – og i særdeleshed, hvis der er tale om en firmabil. Det gør det meget nemmere at sikre, at bilen altid er klar til brug, når der er behov for det – og det giver bare en sikkerhed, som er svær at slå.

Kan man have gratis ladestandere til medarbejderne 2

Gratis ladestander til kunder og leverandører

Ønsker man at bruge ladestanderen til kunder og levarandører, så er dette også en mulighed. Det kan være med til at give et godt indtryk, og det sender også et signal om, at I er med på den grønne udvikling.

Det er faktisk muligt for jer at tilbyde dette gratis til kunder og samarbejdspartnere på præcis samme måde, som andre lignende udgifter, såsom restaurantbesøg eller gaver. Det giver derfor et skattemæssigt fradrag, som er værd at benytte.

Skal I have installeret en ladestander?

Hvis der skal installeres en ladestander, så er det vigtigt, at dette gøres korrekt. En ladestander, som er installeret forkert vil nemlig udgøre en potentiel fare for kortslutning eller andre lignende episoder, som kan lede til brand – og det er uanset om det er privat eller en ladestander i virksomheden.

Derfor har vi hos El Team Fyn valgt at specialisere os særligt indenfor installation af ladestandere, så vi kan sikre, at vi kan installere dem helt perfekt. Vælger I os til opgaven, så vil I være garanteret en løsning, som fungerer til fulde – og vi forlader jer naturligvis ikke, før udstyret er testet, og vi er sikre på at alt er i orden.

Vi foretager både installationer af ladestandere i det private og ved virksomheder, og vi kan også give vejledning om hele processen – lige fra hvor det er bedst at installere den til hvordan man får mest ud af ladestanderen.

Du kan læse mere om vores tjenester for ladestandere her.

Hvad kan vi gøre for dig?